TELEFON 31 41 31 41

OM IN-ACTION EVENTS

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER - HOSPITALITY

Gældende fra den 7. november 2014
 
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for:


in-action.dk a/s, CVR-nr. 29528640
 
Eskemosevej 3B, 4681 Herfølge
 
1. Anvendelse
 
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem parterne.
 
2. Tilbud og priser
 
Alle priser, der oplyses på hjemmesiden er i danske kroner og oplyses inkl.eller ekskl. moms, det fremgår under den enkelte vare. Der kan alene indgåes aftaler på dansk.

Når der bestilles via hjemmesiden, kan der rettes i bestillingen i hele ordreprocessen.

Der tages forbehold for fejl i de oplyste priser på hjemmesiden.
 
in-action.dk a/s sælger og leverer en samlet pakke. De enkelte ydelser kan således ikke, med mindre andet fremgår, købes enkeltvis.
 
3. Reklamation m.v.
 
in-action.dk a/s er alene formidler, og eventuelle reklamationer over selve (kultur) begivenheden skal du rette mod arrangøren af denne.
 
in-action.dk a/s er således alene ansvarlig for den del af arrangementet, som in-action.dk a/s har arrangeret.

4. Aftaleindgåelse og betaling
 
Bestilling/reservation kan ske såvel telefonisk som elektronisk. Uanset hvordan du vælger, at indgå aftale, er den ikke bindende for nogen af parterne, før in-action.dk. har registreret og modtaget betaling.
 
Din reservation gælder 8 dage fra datoen for bestilling af arrangementet, hvis intet andet aftales ved reservationen.
 
Betaling skal ske senest den dato, der opgives på fakturaen som seneste betalingsdato.
 
Ved for sen betaling påløber renter fra forfaldsdatoen i henhold til Renteloven.
 
5. Afbestilling og fortrydelsesret
 
Når der er betalt, er der indgået en bindende aftale. in-action.dk. a/s gør opmærksom på, at køb af et arrangement er omfattet af Lov om visse forbrugeraftaler, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a, og der er således ikke fortrydelsesret.
 
6. Aflysning af arrangementer, erstatning m.v.
 
Hvis arrangementet aflyses inden dets påbegyndelse har du ret til at hæve aftalen og få tilbagebetalt det fulde beløb med fradrag af et ekspeditionsgebyr på kr. 700,00 inkl. moms pr. arrangementspakke indtil 7 døgn før arrangementets planmæssige afviklingsdato, herefter tilbagebetales det fulde beløb med fradrag af et ekspeditionsgebyr på 1000 kr. inkl. moms pr. arrangementspakke indtil dagen før den planmæssige afvikling af arrangementet.Vi følger Horestas branchekotume for aflysning af arrangementer.
 
Ved aflysning på selve den annoncerede afviklingsdato refunderes alene billettens pris, såfremt denne refunderes af arrangøren. ”Aflysning” omfatter kun tilfælde, hvor arrangementet slet ikke gennemføres. Eventuelle ændringer i repertoiret, af datoen, delvis gennemførelse af arrangementet m.v. er ikke aflysning i nærværende aftales forstand.

Nogle  arrangementer er omfattet af en forsikring. Det betyder, at ved aflysning af arrangementet refunderes det fulde indbetalte beløb, ekskl. gebyr til billetudsteder. Det fremgår af det enkelte arrangement, om dit køb er omfattet af en forsikring.
 
in-action.dk a/s forbeholder sig ret til at ændre din billet til en anden kategori. Såfremt der er tale om en billigere kategori, får du naturligvis prisdifferencen returneret. Såfremt der er tale om en dyrere kategori, bliver du ikke pålagt denne udgift.
 
in-action.dk a/s kan aldrig gøres erstatningsansvarlige for beløb udover det beløb, som du har betalt for arrangementet.
 
in-action.dk er ikke ansvarlig for force majeure således blandt andet men ikke udelukkende aflysninger af selve (kultur) begivenheden, uforudseelige trafikforhold, myndighedernes indgriben, uforudseelige vejrforhold m.v.
 
Du skal til stadighed følge in-action.dk a/s’ retningslinier i relation til mødetidspunkter, dress code, aldersgrænser, eventuelle forbud m.v. Manglende efterkommelse af in-action.dk a/s’ henstillinger kan medføre bortvisning/udelukkelse fra arrangementet. Bortvisning/udelukkelse som følge af dine egne forhold, berettiger ikke til nogen form for erstatning. Eventuelle ekstra udgifter, som følge af manglende overholdelse af retningslinier, mødetidspunkt m.v. er in.action.dk a/s uvedkommende.
 
Visse arrangementer har et minimums deltagerantal – der tages forbehold for aflysning, såfremt det minimale deltagerantal ikke kan opnås. I disse tilfælde refunderer vi det fulde beløb for arrangementspakken.
 
7. Bortkomne billetter
 
Når vi har registeret din betaling sender vi de originale billetter til dig med almindelig post eller som print-selv billetter til den e-mail adresse, som du har oplyst ved bestillingen.
 
Bortkommer dine billetter, skal du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan undersøge, om der kan udstedes erstatningsbilletter. Du vil eventuelt blive opkrævet et mindre ekspeditionsgebyr, hvis der udstedes erstatningsbilletter. Hvis der udstedes nye billetter, vil de tidligere fremsendte ikke kunne anvendes.
 
8. Værneting og lovvalg
 
Enhver tvist eller uoverensstemmelse af hvilken som helst art, som opstår eller finder sted mellem parterne som følge af nærværende aftale eller i anledning af arrangementet, skal først forsøges løst via mediation. Hver af parterne kan anmode Foreningen for Mediation/Konfliktmægling, Ved Stranden 18, 1012 København K om at udmelde en mediator til at forlige sagen i overensstemmelse med Foreningen for Mediation/Konfliktmæglings regler. Såfremt tvisten ikke forliges ved mediation, er hver af parterne berettiget til at indbringe sagen for de civile domstole. I så tilfælde er in-action.dk a/s’ værneting at anse som rette værneting. Dansk ret finder anvendelse.

FÅ GRATIS INSPIRATION 

Modtag vores nyhedsbrev og hold dig opdateret om nye oplevelser og få ideer til events for dine kunder og medarbejdere

Tilmeld virksomhed     Tilmeld privat person



Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Læs mere om cookies her
in-action.dk a/s · Eskemosevej 3B, 4681 Herfølge · Tlf: 3141 3141 · info@in-action.dk